Rob-Flex hitter i foodbranchendecember 2, 2015
Kjærgaard A/S har udviklet robotmodulet Rob-Flex, der er en komplet celle opbygget omkring en lynhurtig delta-parallelrobot, og den er blevet populær i foodbranchen.
I skrivende stund har Kjærgaard solgt over 20 enheder, og divisionsdirektør Morten Bodilsen forklarer her om baggrunden for succesen.
– Mellemstore virksomheder har fået øjnene op for automation. Det gælder i særdeleshed for foodbranchen. Virksomhederne har ofte en mandskabstung produktion, og mange er presset på prisen af andre globale leverandører. Hvilket gør det nødvendigt at optimere. En investering i en eller flere Rob-Flex betyder – ud over optimering – også, at medarbejderne slipper for ensidigt gentaget arbejde. Det får en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet, fortæller Morten Bodilsen.
Driftssikker løsning
Kjærgaard har fået positive tilbagemeldinger fra de kunder, der har implementeret Rob-Flex i produktionen.
– Teknologien bag Rob-Flex gør, at den er meget driftssikker. Det er også de tilbagemeldinger, vi får fra vores kunder. Derudover fremhæver de fleksibiliteten i forhold til programmering, for med en Rob-Flex kan man lynhurtigt foretage ændringer i produktionen, lyder det fra Morten Bodilsen.
Vipper som et håndled
Rob-Flex har i dag fire akser og tre arme, der placerer sig i X-, Y—og Z-retning samt en rotationsakse, hvor hovedet kan dreje 360 grader, men fremover kan Rob-Flex også leveres med en ekstra akse, der giver helt andre muligheder. – Producenten har udviklet en ny hardware, og den nye udgave er endnu mere fleksibel. Den kan løfte mellem 15 og 20 kilo og kan dermed bruges helt andre steder end i dag, og den leveres med en femte akse, så den kan vippe som et håndled. Det betyder, at vi i højere grad kan skræddersy en løsning til vores kunder, og den vil for eksempel være oplagt på steder, hvor der skal stakkes, forklarer Morten Bodilsen.
- Rob-Pal – low cost palletering
Robotpalletering er en af vores absolutte specialer. Vi har udviklet Rob-Pal som en sikker og
- Rob-Spector – ubemandet 3D-kontrol af paller
De fleste kan nikke genkendende til dyre og ærgerlige stop forårsaget af defekte returpaller, der
- Rob-Pack – fleksibel og fuldautomatisk pakning
Håndtering af emner i forbindelse med pakning, maskinilægning og -udtagning er nært beslægtet med robotpalletering
- Rob-Flex – lynhurtig pick’n’place
Vi har udviklet robotmodulet Rob-Flex, som er en komplet celle opbygget omkring en lynhurtig delta-parallelrobot.