K7 Kjaergaard A/S

Gå til forsiden

Praktikanter til Kjærgaard A/S – Løsningoktober 8, 2024

Som praktikant, kommer du til at dykke ned i mange områder af automatisering. Bl.a. kommer du til at arbejde med PLC, HMI, maskinstyringer, fejlfinding på anlæg m.m.

 

Hvis du gerne vil dannes fra et af de bedste automationsvirksomheder i Danmark, og komme ud med en god bagage til din fremtidige karriere, så er vi det rette sted for dig at være praktikant. Vi kræver noget af vores medarbejdere, og vi håber også, at du kræver noget af os, så vi sammen kan få det bedste samarbejde op at køre. Vi kan bidrage med en del ansatte, som har været i dit sted. De giver gerne en hånd med, når du har brug for hjælp. Her er det ikke forkert at spørge, det er nærmest et kriterie for at lære og udvikle sig. Vær nysgerrig og åben over for nye ideer og andres måde at se løsninger på. Vi kalder det innovation.

Vores forventninger til dig

Det er vigtigt for os, at du ikke er bange for at kaste dig ud i at lære og samtidig har mod på, at få egne opgaver – måske endda et ansvar i projektet.

Som praktikant vil din rolle være at hjælpe vores kollegaer med at afdække deres processer, sætte software op og teste det sammen med vores teknikere.

Jo mere du udvikler dig i dit praktikforløb, jo mere ansvar vil du få. Det er vigtigt for os at opgaverne du får, også har din interesse. Det gælder også det område du vil skrive om i din praktikopgave.

Vi ser en fordel i at du skriver din opgave i forlængelse af praktikforløbet, da du hele tiden er i tæt kontakt med uddannede folk med flere års erfaring. Under hele forløbet stiller vi pc, printer og kaffe til rådighed, så du kan få det bedste resultat ud af din praktikopgave.

Du skal kunne identificere dig i overensstemmelse med vores værdisæt K7.

Dine kvalifikationer

Det eneste vi stiller krav til, er at du har en el-teknisk baggrund. Måske er du uddannet elektriker, automationsteknolog, ingeniør, produktionsteknolog, maskinmester eller har en lignende relevant uddannelse. Er du også god til at finde løsninger på opgaver og problemer, er det kun et plus.

Hvis du også kan tjekke nedenstående af, er du godt på vej til at matche profilen som praktikant hos os.

  • – Du er omhyggelig med dine opgaver og brænder for en god finish
  • – Du har et godt humør der let smitter af på dine kollegaer
  • – Du er åben og imødekommende
  • – Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage initiativ
  • – Du er ansvarsbevidst og har et godt overblik
  • – Du kan samarbejde med andre og ser det som en fordel at kunne samarbejde

 

Er du vores nye praktikant?

Hvis du kan se dig selv, som vores praktikant, er du velkommen til at ringe eller sende os din ansøgning.

Har du spørgsmål ang. praktikpladsen, forløbet, eller andre relevante spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Ronni på rzh@kia.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg nu

____________________________________________________________

Om Kjærgaard

Hos Kjærgaard er vores kompetente medarbejderstyrke vores største aktiv. Det er vi meget bevidste om, og derfor bestræber vi os altid på, at vores virksomhed skal være en attraktiv og tiltalende arbejdsplads såvel fagligt som socialt.

Vi beskæftiger i dag en lang række elektrikere, teknikere og ingeniører, som på lige præcis deres felter er blandt de allerbedste. Som medarbejder i Kjærgaard vil du derfor altid føle dig forankret i et solidt fagligt miljø, hvor adgangen til viden, spændende opgaver og personlig udvikling ligger lige foran dig.

Gennem en aktiv personaleforening, afholdes en række traditionelle arrangementer hen over året. Vi gør meget ud af at sikre, at vi ikke blot kan arbejde sammen, men også opleve, more og hygge os sammen, i et uformelt og afslappet fællesskab, hvor familien også kan deltage.

I dag er vi ca. 160 medarbejdere – og vi rykker hele tiden

Læs mere om Kjærgaard 

Følg os og få flere nyheder og informationer om virksomheden og jobmuligheder
Fibertekniker KjærgaardFacebook Kjærgaard Industrielektrikere

    Top